Vælg en side
Ideer står i kø vælg den rigtige.

Ideer står i kø – vælg den rigtige.

At skulle nå et sted hen! | Fra en gåtur 5 maj 2016

Udfordringen
En af de største dæmoner jeg har måtte slås med, er den med at jeg troede jeg skulle nå noget, jeg havde travlt, jeg skulle hele tiden gøre, skulle skabe – hele tiden var der et eller andet jeg skulle, og jeg havde hele tiden en ny idé om at “dette” var jeg simpelthen nødt til at gøre.

Ideerne stod i kø
Jeg har tit underet mig over hvorfor de stod i kø – de kom lige så hurtigt som skidt fra en spædekalv, de stod rigtig meget i kø – noget jeg også har hørt fra andre. Og spørgsmålet som hvilken af ideerne er de rigtige pressede sig igen og igen på, for jeg kunne simpelthen ikke når at opfylde bare en brøkdel af dem.

At skrive dem ned har hjulpet mig med at finde ud af hvilke jeg bør arbejde med, og det jeg har erkendt er at der er en vane inden i mig, som er en eller flere indespærrede emotioner (indsæt link) og at ideerne kommer pr. automatik fra disse emotioner, som udtrykker “du skal nå hen til et andet sted end du er i dag”.

Mange gange har jeg oplevet ikke at kunne sætte mig i solen – som jeg gør lige nu på min gåtur alt imens jeg indtaler dette du nu læser. Jeg sidder lige nu på en bænk, roligt og kikker ud over vandet, det kunne jeg ikke tidligere, for der var hele tiden opgaver der pressede sig på.

Erkendelsen
Det vigtigste er faktisk ikke vores arbejdet, men at finde roen. Ikke en ydre ro, men en indre ro, som skal kunne fornemmes helt ned på celleplan, og der i roen på celleplan også at finde tilliden. Roen, tilliden og ubegrænset tålmodighed er vigtige faktorer. Du skal finde roen i dit indre, i din ydre verden af uro.

Alt imens jeg skrev dette rent fra min optagelse, dukkede dette fra Biblen op på min computer.
Da svarede han og sagde til mig: Dette er HERRENS Ord til Serubabel, saa lydende: “Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand,” siger den HERRE Zebaoth. Zakarias’ Bog 4:6
Skrevet i nutidssprog: Når tro og vilje er i konflikt, tro vinder altid. “Ikke ved magt, ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre.” Hvilke igen betyder, at vi finder vores styrke i ånd og spirit.