Vælg en side

Hvad skaber du lige nu!… for mig var det let at skabe dengang jeg ikke tænkte over det – tænker du over hvad du skaber lige nu?

Dengang, før 2003 kunne jeg skabte alt mulig; jeg skabte igen og igen fantastiske job, jeg skabte halsbetændelse med efterfølgende influenza fire gange om året, jeg skabte jalousi og jeg skabte skilsmisser – ja, jeg var rigtig god til at skabe, jeg skabte også en masse andet godt -og en masse andet skidt. 😉 … men jeg gjorde det uden jeg var bevidst om at det var det jeg gjorde.

Jeg vidste dengang ikke at mine tanker er en hel produktionsfabrik, at alle tanker jeg tænker sætter en skabelse i gang, og at jeg, og ingen andre end jeg selv var ansvarlig for de omstændigheder der gjorde at jeg altid fik et godt job, at mine egne tanker havde ledt mig til mine velbetalte jobs. Jeg vidste heller ikke at influenzaen som lagde mig ned i 2-3 uger, fire gange om året, var selvskabt, og kunne fjernes med blot én ny tanke – denne nye tanke tænkte jeg i 2005 og har ikke haft halsbetændelse eller influenza siden.

Læs dette indlæg: Halsbetændelsen og influenzaen der gik væk.

I 2003 skete det at en dråbe fik bægeret til at flyde over, jeg var på mange områder fuldstændig i mine følelsers magt – ligesom en computer, når mine forældre trykkede, reagerede jeg på nøjagtig samme måde, på rigtig mange områder. Jeg vidste ikke at livet ikke skulle være sådan, for sådan havde det jo været altid – så jeg troede det var normalt at være styret af sine følelser, men jeg forstod den dag i 2003, da jeg oplevede mine forældres reaktion på at jeg ville skilles, at der var noget helt galt, noget jeg var nødt til at finde ud af.

Tilliden til at livet ville gribe mig:
Jeg havde ingen idé om at jeg skulle ud på sådan en usikker sti – set fra egoets fastholdelse, jeg havde ingen idé om at det jeg gik i gang med totalt ville ændre mit liv, men jeg havde ingen andre valg end at finde ud af hvad helvede der foregik inden i mig, hvorfor jeg reagerede så følelsesmæssig når de sagde noget til mig – jeg besluttede at finde ud af det, koste hvad det måtte koste.

Det var en kamp for mig at komme i gang med at give slip i fortiden, for samtidig med dette havde jeg også sagt farvel til mine forældre, men jeg var stadig meget gal på dem over det jeg synes de havde gjort imod mig. Jeg vidste på dette tidspunkt ikke at der skulle gå 5 år, så ville jeg givet slip i alle disse energier der var årsagen til at jeg reagerede så følelsesmæssigt når de sagde noget til mig.

Indenfor disse 5 år nåede jeg at blive gift -og skilt, for reaktionsmønstret var stadig synligt selv om det ikke var så kraftigt og tydeligt. De normer jeg havde tillagt mig og som befandt sig i mit ubevidste sind var ikke sådan lige at komme til livs, for der var mange af dem – og når jeg synes at have fået bugt med én dukkede der blot en ny op – fandens til system tænkte jeg, hvem i helvede har bygget det.

Skabelse:
Ved vi at et frø sammen med jord, plus vand får det til at ekspandere = gro.
– Derefter skal det holdes fri for ukrudt -og plejes.
– Derefter skal det ha’ tid til selv at vokse.
– Derefter kan planten nydes eller høstes.

Sådan er det også med de tanker vi tænker og det vi ønsker os i vores liv. At skabe er en del af meningen med livet. Tidligere skabte jeg tilfældigt, fordi jeg ikke havde lært om denne kraft, denne tankens kraft. I dag skaber jeg bevidst det jeg skal.

Skabelse er let nok, men umulig at styre for de fleste – for der er noget der kommet i vejen, noget som er tillagt os, noget jeg betegner som følelsesmæssige programmer, disse programmer udtrykker sig f.eks. som “dårligt selvværd” og som “jeg er ikke god nok”, samt meget andet – årsagen til dette er totalt usynligt for de fleste, for vi ser kun effekten – og det er effekten de fleste forsøger at finde en vej ud af.

Modstand:
– Hvorfor har jeg følelsen af, at jeg gør noget galt det meste af tiden!
– Hvorfor er følelsen af mangler så vedholdende!
– Hvorfor har jeg denne følelse af at ville have ret, selv om det gør mig ulykkelig!
– Jeg ved alt om at Sandhed er Kærlighed, og dog bliver jeg ubevidst ved med at vælge frygt og bekymring!
– Hvorfor vælger jeg dog at saboterer mig selv!

Måske nikkede du genkendende til nogle af disse fem udsagn – det er nogen jeg har hørt rigtig mange gange fra mennesker jeg har hjulpet.

Vi kan åbne vores hjerter, hvilke er at lukke mere lys ind. Vi kan hele vores “jeg kan ikke” i alle dets afskygninger. Vi kan give slip i fortiden i alle dets fastholdelser. Vi kan lære at skabe bevidst, men her er et stort MEN, for vi kan ikke hvis noget dybt i vores ubevidst sind fastholder os.

Det har taget mig mange år at mestre dette, at erkende at jeg indeholdt en masse som blokerede og som skabte en masse dårligt i mit liv, det tog mange år at fjerne det værste af det og jeg er ikke færdig endnu – men jeg ser dog tydeligt når jeg kommer i kontakt med en person at der er blokeringer, ser tydeligt de første lag af disse blokeringen og at disse blokeringer ligger udenfor rækkevide af det bevidste sind.

Nu tænker du måske, “Søren kan du så fortælle mig hvad mine blokeringer er?”. Ja det kan jeg, men nej, så let er det ikke, dette ville faktisk gøre det direkte modsatte, nemlig at sætte en ny skabelsesproces gang i og gøre dit arbejde endnu mere udfordrende.

Uærlig:
Jeg tror de fleste mennesker er som jeg var, at vores uærlighed ikke har indflydelse på vores liv, og da slet ikke de små hvide løgne som vi måske synes har en god hensigt – men som en boomerang rammer de os alle igen, for det meste i en helt anden forklædning.

Hvis du er klar over at du har blokeringer du ikke selv kan se, så skal du vælge at gå minimum fire måneder sammen med mig i et Bryd Fri forløb eller Selvhealings forløb, så skal jeg vise dig hvor underlig din indre verden virkelig er, og som Gitte udtrykte i sin udtalelse til mig; “Det er som en førstegangs fødsel – man er slet ikke klar over inden, hvor godt det bliver.

Søren

p
Du må ikke tage min ord for pålydende eller for sandheden, og at være enig eller uenig med mig dur heller ikke, hvis du søger at nå til en bedre forståelse af dig selv og af verden. Men hvis du vil tage det jeg siger og analysere det igen og igen, og hvis du er villig til at udfordre alle dine overbevisninger, så vil denne villighed få dig til at opdage nye dybder af dig selv.