Vælg en side

Et åbent hjerte omfavner alt.

Enlightenment, Intetheden, Sandheden om hvem du er.
At komme hjem – dit hjerte kan rumme ALT, men der er et STORT men.

FORUNDRET
I min meditation i dag forundres jeg over hvordan kærligheden er blevet stjålet af egoet og gjort til “noget”, samt hvordan også enlightenment er blevet til noget vi kan opnå. To typer spirituelle; de der er overbevidst om at de har et åbent hjerte, og de der har et åbent hjertet. De der har en overbevisning, lader sig gå på af hvad andre tænker, siger og mener, det gør de der har et åbnet hjertet ikke, for et åbent hjerte omfavner alt.

Bemærk forskellen på de to verdner, den dualistiske og den non-dualistiske. I den dualistiske verden, den verden som opleves, er din opgave at skabe ved at have visioner, ønsker, begær, samt at handle. I den non-dualistiske verden ER du.

Det handler i sin enkelthed om at åbne hjertet, men på grund af at dette er så fordærvet af egoet og af sentimentalitet, er “at åbne hjertet” blevet en strategi, som en oplevelse vi kan nå via vores bevidste sind. Men når du virkelig når til Væren – din endelig hjerteåbning, er dette enlightenment, hvilke er visdom, ubetinget kærlighed og barmhjertighed, men det er ikke “noget”, det er ikke en følelser, det er ikke en oplevelse, og det bringer dig ikke noget.

Lad mig med det samme udtrykke, jeg har ingen idé om hvor du som læser er henne på din spirituelle vej, så det jeg skriver her, er ikke et udtryk for noget der nødvendigvis passer på dig eller mennesker du kender.

Kan vi overhovedet udføre uselviske handlinger, set fra egoets side?
At kende den virkelige sandhed er risikabelt, for det indebærer en risiko for at miste ALT set fra egoet, og det er en risiko de fleste synes at takke nej-tak til. Hvad der er sandt i vores dualistisk verden (den verden vi oplever som virkelig), er ikke det jeg snakker om, men dybt i din Væren, der hvor absolut og relativt er det samme.

Fra en af Carlos Castadas bøger; “frivillige var ikke velkommen i troldmændenes verden, fordi de frivillige havde et formål af deres egne, som gjorde det særligt svært for dem at opgive deres individualitet”.

Når mennesker f.eks. ikke kan lide hvad jeg skriver i mine nyhedsmails eller snakker om i mine videoer og framelder sig, er det fordi jeg rammer imod deres overbevisninger. Når vi ikke kan lide en person, har det selvfølgelig noget at gøre med den person vi ikke kan lide!!

Men er du villig til at tage et kik i dig selv? Dybere i dig selv kan du finde hvad det er en person udtrykker, som virker truende på dig og som rammer en energi dybt i din underbevidsthed. Denne energi du bliver ramt i, gør pr. automatik at du beskytte dig selv, som du så gør ved at flygte. Det du rammes i, kan være uværdighed, noget alle kan føle, dog lige undtagen de som føler sig overlegen, men overlegenhed har jo afsæt i uværdighed eller værdiløshed.

Spirituelt søgende mennesker søger tit efter enlightenment, og søger måske hjælp hos en guide, men fejler ofte i at se på “hvad er”, fordi de ikke får givet slip på deres afhæninghed af mennesker, ting og ideen om at være eller opnå noget.

Værdiløsheden får dig til – overfor dig selv – at lyve på rigtig mange områder, for at det i dine egne øjne skal se ud som om du er noget værd, samt at handle på bestemte måder, som også får dig til at føle at du er noget værd, eller du dramatiserer værdiløsheden og søger efter hjælp og støtte fra dine omgivelser.

Men det du hermed går uden om, er en oplevelse af værdiløsheden i alt sin rå nøgenhed, og dette virker for det meste fuldstændig utåleligt, så derfor begynder du at lyve overfor dig selv, og andre. Men netop at se på HVAD ER, er med til at bryde igennem til dybet inde i dig,
…eller du deltager i et kursus som giver dig gode mål, styrker dit selvværd og giver dig værktøjer til hvordan du bygger dig selv op,
…eller køber noget du har ønsket dig længe. Det er altsammen okay, men set i forhold til sandheden om hvem du virkelig er, vil det aldrig virke.

Du kan ha’ oplevet glimt af sandheden, det har de fleste, men du kan ikke erkende sandheden om dig selv før du er villig til at se, at alle dine løgne står i vejen, samt ikke at identificere dig med hvad du har lært om dig selv, dit navn eller ejendele.

Ikke at tro at du er Guds skabning, at du er Guddommelig og fortjener kærlighed og godt i livet, kan virke for en tid, og du forstærker det f.eks. ved at være enig med andre om det, og som så er en form for trance du svøber rundt om dig selv, dette er virkelig brugbart for egoet – men når vi snakker om at erkende hvem du virkelig er, skal du igennem alle de lag af hvem du tror og opfatter du er.

Det du ønsker dig er måske indre fred, frihed, enlightment – men vær ærlig over for dig selv – hvis du fortæller sandheden overfor dig selv, handler det i virkeligheden om hvad fred, frihed eller enlightenment vil give dig, har jeg ret?

Hvad ville frihed og enlightenment kunne give dig; at du bliver mere elsket, berømt, at mennesker omkring dig synes at netop du er guddommelig, lindring af lidelser, lykkelig, eller være sluppet af med egoet. Dette har du et ønske om der er dybere end du ønsker enlightenment. Ikke en smuk sandhed? Men sandheden er det, og meget nødvendig, men kun hvis du er villig til at se på hvad “at være elsket”, “at være berømt” etc. vil give dig. Så se på hvad der ligger under; “alle vil elske mig” og “mennesker vil endelig se hvem jeg er” … og hvis du vil fortælle dig selv sandheden om hvad dette vil give dig, er du ved at være tæt på hvad din essentielle længsel er. Du skal være villig til at fortælle sandheden hele vejen ned gennem alle disse lag i underbevidstheden, og klar til at blive chokeret over hvad du virkelig ønsker dig. Hvis du så er villig til at se på hvad du virkelig ønsker dig, som du måske tror er enlightenment, og er villig til se på mekanismen som styrer dette, har du en mulighed for at møde hvem du virkelig er, og så vil du stå ved afgrunden til hvad du hele livet har undgået at se på.

Du vil finde en intethed, og du vil se at du som alt andet stammer herfra denne intethed, og her vil langt de fleste flygte tilbage til hvor de kom fra, tilbage til overbevisningen “jeg er noget”, som kan føles som et bedre sted. Men hvis du virkelig vil kende sandheden, hvad end den er, og hvis sandheden intet giver dig af frihed, lykke, enlightenment, ja, så er du klar til at falde ind i, og møde denne intethed med dit hjertes fulde opmærksomhed. DETTE ER AT KOMME HJEM – tilbage til din Væren.

At kende sandheden om dig selv, at have oplevet at du intet er, at du slet ikke eksisterer, virker skrækindjagende for de fleste, for de vil hellere eksisterer som værdiløse end opdage at de ikke er, dette giver håb om at fra værdiløsheden kan du opnå noget selvværd. Se “Egoets dagsorden” som ligger på Youtube.

Efter du har været i denne tilstand af intetheden kommer tankerne omkring det. Du vil måske ønske at holde fast i det eller opleve det igen, og du siger nu til dig selv; “jeg kan genskabe denne tilstand”, og her vil du igen være fanget i at ville opnå noget, som “noget” du kan få igen, og igen baseret på en løgn, for du kan ikke opleve hvad du er, du kan blot være det.

Der er en masse ting du kan gøre for at opleve en god følelse af frihed, fred og lykke, du kan studere forskellige spirituelle retninger, du kan meditere, du kan bede, du kan læse om Frans af Assisi – disse er alle gode ting du kan gøre og der er intet forkert ved dem, men det vil aldrig kunne bringer dig enlightenment, kun en idé om at du er enlighten.

De der har en længsel efter at vide hvem de virkelig er, og som søger efter enlightenment, studerer sikkert spiritualitet, men ender ofte i en kamp med sig selv, mellem underbevidstheden, bevidstheden og superbevidstheden – mellem Miget og Jeget, og det kan blive selvtortur i dybeste forstand.

Der er nødt til at være en villighed til at være den du er, og for de fleste mennesker er dette skræmmende, men det kræver ingen anstrengelser, blot villigheden til at give slip i alt.

I spirituelle samfund findes en lyksalighed, en form for paradis og det kan skabe et rum af tryghed og i dette rum findes næsten alle former for glæde – og langt de fleste ønsker at befinde sig i sådanne samfund, at blive og føle, freden, glæden, hvilke alt sammen er godt, det er endda forståeligt, men hvis dette ikke er nok, hvis der er et kald efter noget dybere som freden og glæden ikke kan fylde, må vejen gå gennem det dybtliggende selvhad til det absolute, hvilke også omfatter din forestilling om krop, selvet og bevidstheden. Du kan ikke søge efter dette for der er intet at finde for “dit Jeg” og “dit Selv” og det vil aldrig passe ind noget steder i din opfattelse. Men hvis du er villig, så vil du finde mere end du havde kunne forestille dig, for sandheden -og Væren er altid uden for rækkevidde af ens intellekt og ens følelser.

Søren